Det har en ganske godkendt start på Ongames Grand Series of Poker for det danske felt. I nat blev starten så kronet med dansk sejr til Thomas Quaade.
Og den danske turneringsspecialist kan glæde sig over, at sådan en sejr ikke går helt ubemærket hen.
Turneringen havde 60.000 dollars garanteret i præmiepulje, buy-in på $54 og mulighed for rebuys og add-on for $50. 505 mand troppede op til turneringen, og det genererede en pulje på 68.250 dollars.
Førstepladsen i Event 6 gav dermed Quaade 12.337 dollars. Det svarer til 70.000 kroner. Men ikke nok med det. Alle event-vindere ved GSOP modtager nemlig sammen med sejren, dollars og hæder også en billet til den enorme GSOP Grand Slam-finale 17. marts.
Og den Grand Slam har altså et buy-in på hele $5.000.
Den danske sejr betyder også, at Quaade rykker op som nummer to på GSOP X's leaderboard, som føres af Event 1's vinder 'youshowbluFF'.
Michael Eriksen, pokerchefen, er stadig godt med på leaderboardet, hvor han sidder på en sjetteplads i øjeblikket.