Dansker deler The Big $11-sejr

Dansker deler The Big $11-sejr

PokerStars-danskerne lader op til søndagens vanvittige Sunday Million med afdæmpet action.

Sådan kan man i hvert fald tolke det seneste døgns tid hos pokergiganten, som ikke havde danskere med blandt de allerstørste vindere. Men nogle fine resultater kom der ind imellem, og dem tager vi et kig på her.

Vi starter i The Big $11, hvor det hele endte med at danske 'xxxGLKxxx' delte sejren med en russer og en polak. 

Der var 9339 spillere med i turneringen. Alligevel sad der altså dansk med, da det hele skulle afgøres. Ja, faktisk sad der hele to danskere med, da det skulle afgøres.

For da spillet gik firevejs, var også 'Chiqitas' en del af flokken. Men den anden dansker måtte sande, at det blev for hårde odds mod enden. Det endte med en fjerdeplads og 4.706 dollars.

Med den fine præmie gik de tre sidste spillere i krig. Men det endte med fred, våbenhvile og enighed. For de tre sidste spillere splittede mere eller mindre de sidste 31.000 dollars, der var at spille om, lige op. 'xxxGLKxxx' fik 10.589 dollars, svarende til 60.000 kroner. Det var tre dollars mindre end polske 'vA.Risk' og 480 dollars mere end turneringens egentlige vinder, russiske '4asovoi'. 

Ellers lot de store danske resultater vente på sig på PokerStars.

'Dooppe' var med i afgørelsen, da en vinder af The Hot $11 skulle findes. Blandt de 5068 spillere sad han med i heads-uppen. Det blev dog til en andenplads, og den gav 5904 dollars.

I en anden 'The Hot', The Hot $16.50, var 'mrgreenfeld7' med mod slutningen. For ham gik det dog kun næsten lige så godt, og det endte med en fjerdeplads og 3.397 dollars. 

Den danske superspiller Rasmus 'Djelly' Gandrup var ganske tæt på en sejr i en $109 turbo-turnering på PokerStars, men han måtte se sig slået trevejs. Tredjepladsen indbringer dog 2.926 dollars.

'emilida123' kom akkurat med på finalebordet i The Big $162, men måtte nøjes med ottendepladsen og 2583 dollars i turneringen, der ellers har det med at hive danske triumfer frem.

asd