Selvom formatet er oplagt til turneringer, er det dog først nu, at det kommer på programmet.
Det sker, når der afholdes fjerde udgave af MicroMillions-serien i marts.
Serien kommer til at bestå af 100 turneringer med buyins i den mere overkommelige del af spektret, og to af de turneringer kommer til at være i Zoom-form.
Den første af de to turneringer bliver spillet på seriens premiereaften den 14. marts, og opfølgeren til den kommer den 17. marts.
De lave buyins til trods har PokerStars garanteret en samlet præmiepulje på minimum $5 millioner, og sidste gang var der absolut ikke nogen problemer med at nå det mål.