De penge kan nemlig passende gå til at dække det gigantiske underskud, den finske highroller har noteret for det seneste døgn.
Et minus på $637.000 på de højeste takster på Full Tilt Poker melder highstakesdb efter 1539 hænder. Det svarer til godt 3,5 millioner danske kroner.
Når beløbet er i den størrelse, kan det ikke overraske, at det hovedsageligt er sket på de helt dyre mixed games, der efterhånden er blevet highrollernes foretrukne legeplads.
I alt blev det til 14 sessioner for Patrik Antonius, og til hans ros må man sige, at han i det mindste har været stabil. $130.000 lyder det største tab på, men der er til gengæld blot tre sessioner til plus, og den højeste af dem er på $33.000.
På positivsiden har Phil 'OMGClayAiken' Galfond haft det bedste døgn. Han står noteret for et plus på $437.000.