Negreanus assistent: Har kun fået autograf fra Tilly

Negreanus assistent: Har kun fået autograf fra Tilly

Da Daniel Negreanu for en måneds tid siden fortalte om sit pokercølibat, kom det blandt andet frem, at de tre bedste kammerater han havde, samtidig var på hans lønningsliste.

En af dem er den personlige assisten Patty Landis, der er blevet interviewet af cardplayerlifestyle.

Og det virker virkelig til, at de to er gode venner. Otte års samarbejde har tilsyneladende kastet viden af sig, så Landis er et omvandrende Negreanu-leksikon:

"Jeg ved, hvad han har lyst til, før han selv ved det, så derfor behøver han ikke at fortælle mig, hvad jeg skal gøre hele tiden. Jeg er til rådighed 24 timer i døgnet, men jeg kommer og går, som jeg har lyst til, og det er meget sjældent, at han ringer til mig sent," siger assistenten, der har haft ekstra meget at se til, siden Negreanus mor døde for et par år siden.

Der kommer også et par sjove anekdoter fra nogle af de pokerfester, hun har været med til. Og om de celebrities uden for pokerverdenen, der kommer til. Blandt andre Robin Williams:

"Robin er en stor fan af Daniel, og det var skægt at se, at han var helt spændt på at møde Daniel. For mig personligt var det sjovt at møde Jennifer Tilly. Hun er den eneste, jeg har bedt om en autograf," siger Landis, der godt kendte Daniel Negreanu på forhånd men ikke sagde noget af frygt for, at det ville koste jobbet.
asd