Så er der nye anekdoter fra altid vanvittige Tony G.
For den litauske pokerstjerne har været en tur i Tjekkiet for at spille poker og fejre Valentins Dag med sin kæreste. Og det gik forholdsvis vildt for sig. Det afslører han i en ny blog.
"Jeg fik forvildet mig ind i en massivt heads-up-krig over de sidste 72 timer," skriver Tony G.
Og denne massive heads-up var ifølge hovedperson imod personen Leon på Kings Casino Rozvadov i Prag.
Og alt imens Tony G spillede den her vanvittige heads-up, så deltog han også i et highroller-event på casinoet til €10.000. Et event, han nåede at købe sig ind i to gange, hvor han formåede at gå videre til Dag 2 med en, ifølge ham selv, gennemsnits stack. Men samtidig et event, hvor han grundet Valentines Day lod sig blinde ud på andendagen, fordi han skulle have sig en hyggelig dag med sin kæreste.
"Jeg var så træt efter at have spillet hele natten, at jeg besluttede mig for at tage en fridag fra pokeren og hvile mig, så jeg kunne komme tilbage og vinde noget af det, jeg havde tabt aftenen før, tilbage," skriver Tony G, der understreger, at han i det her massive spil med Leon havde tabt 500.000 euro i €2000/€4000 Pot Limit Omaha.
Og tiden væk fra pokerbordene gjorde åbenbart godt for Tony G. I sidste ende. For det startede noget grufuldt ud, da han vendte tilbage til sit spil med Leon.
"Jeg gik stuck i over en million," forklarer Tony G.
Men så skete der noget. For Tony G skulle til at forlade landet, og han beordrede sit privatfly om at flyve ham af sted. Og i det sidste stykke tid af cashgamet begyndte de to kamphaner at spille €5000/€10.000 i stedet.
"På en eller anden måde lykkedes det mig - i de sidste 15 minutter af spillet, mens mit fly ventede på at flyve mig af sted - at været på et i sandhed sick run," beskriver han.
"Mine sidste 100.000 euro forvandlede sig på magisk vis til 1,85 millioner euro, og jeg boardede mit fly med et plus på mere end 300.000 for turen."
Du kan læse Tony G's blog i sin helhed her.