Der er noget med $109-turneringer og Rasmus 'Djelly' Gandrup.
For vi skal ikke senere tilbage en torsdag i sidste uge, før vi finder Gandrups seneste større sejr i en turnering med buy-in på netop $109. På det tidspunkt, for det er jo en helt anden snak, blev det til små 8.500 dollars.
I søndagsprogrammet blev det så ikke til sejr til 'Djelly' i en $109-turnering. Men alligevel blev det til et kæmpe resultat for den danske onlineprofil.
Rasmus Gandrup sad nemlig med hele vejen til finalen i $109 Sunday Rebuy. Og når 1130 mand er med i en rebuyturnering, så genereres der lidt af en præmiepulje.
Og det kunne ses. For 'Djelly' sad stadig med, da spillet gik trevejs. Det endte dog her for Rasmus Gandrup, der måtte tage til takke med netop tredjepladsen. Turneringen endte nemlig med, at '7tHEcROw7' fra Storbritannien og 'Leqenden' fra Hviderusland indgik deal om første- og andenpladsen.
Til gengæld kan Gandrup glæde sig over, at tredjepladsen gav mere end de firedobbelte af torsdagens sejr.
36.980 dollars får 'Djelly' for det store resultat. Det er lige over 200.000 danske kroner.
Turneringen var ellers tæt på at få endnu en gigantisk dansk profil med i afgørelsen. Mickey 'mement_mori' Petersen sad nemlig med, til spillet blev ganske dybt, han måtte i sidste ende tage til takke med en 25. plads og $1664. Også 'Houbananen' legede med. 18. pladsen gav ham $2.292.