Stjernefeltet bare udvides og udvides til den årlige PartyPoker Premier League.
Denne gang er det de to verdensstjerner Tony G og Phil Laak, der er tilføjet til programmet.
Senest har også Phil Hellmuth og Antonio Esfandiari meldt sig klar til turneringen, der i forvejen har bekræftet Daniel Negreanu og Scott Seiver.
Mens det er første gang, Esfandiari deltager, og anden gang for Laak, så er PartyPoker Premier League ikke et nyt bekendtskab for Tony G. Han har været med ved alle udgaver af turneringen.
"Jeg ville aldrig misse det, da det er et af de bedste events i poker i mine øjne, og jeg får efter sejren," siger Tony G ifølge pokernews.com.
"Jeg er rigtig glad for, at Phil Hellmuth er tilbage igen i denne sæson. Det skulle ikke undre mig, hvis han trækker sig nu, når han finder ud af, at jeg også er med. Han har jo sagt, at han aldrig vil spille poker imod mig igen - og det forstår man jo godt," lyder den friske udmelding fra Tony G.
Phil Laak debuterede sidste år, hvor han endte heads-up mod turneringens senere vinder, Scott Seiver.
"Intet bedre end at finde sammen med de bedste. Hello, Premier League! Det er den tid på året," melder Laak.
PartyPoker Premier League spilles i forbindelse med WPT National London. Der er 500.000 dollars til vinderen, som også vinder en plads i $25.000 WPT World Championship på Bellagio.