Der er noget med PokerStars' The Big $109 og danskere. Det er, som om de rød-hvide spillere har et helt specielt tag på den turnering.
Således også i løbet af natten til torsdag.
For alt imens sportsverdenen underholdte sig med Champions League, så gik 'Nielsml' til den ved onliefilten. De $80.000, som er garanteret i The Big $109, blev til $120.000, da 1200 mand skrev sig op til turneringen, der startede onsdag klokken 19.
Klokken 02:31 i nat stod det så sort på hvidt. 'Nielsml' var alene i spidsen. Ingen deal. Ingenting. Kun saftige, grønne dollars lige til rullen.
De mange deltagere genererede en førstepræmiepulje på intet mindre end 20.712 dollars. Det svarer til 115.000 kroner. Pengene kom i hus, efter danskeren havde besejret 'Kibaltus57' fra Belgien heads-up.
Sejren kommer dog ikke helt uvant for 'Nielsml'. Det er således tredje gang inden for otte dage, at han tager en stor sejr på PokerStars.
7. februar vandt han en $8.80+R-turnering til $9.254, og 5. februar vandt han The Hot $16.50 til 9.599 dollars.
Så 'Nielsml' er på noget af en heater for tiden, og den heater skal selvfølgelig følges tæt.