Der bliver alligevel ikke nogen Anders Jensen Summit 2013 til maj. Det konstaterer Anders Jensen selv tirsdag.
Konferencen, der skulle have haft Daniel 'Jungleman' Cates blandt talerne aflyses på grund af 'for få tilmeldinger', lyder begrundelsen fra Anders Jensens side.
"Jeg må desværre aflyse Anders Jensen Summit 2013 og beklager overfor deltagere, foredragsholdere og sponsorer," skriver Anders Jensen fra eventets Facebookside.
Anders Jensen Summit kostede $400, altså i omegnen af 2200 kroner, at deltage. Ifølge det aflyste events Facebookside havde under halvdelen af 120 budgetterede deltagere tilmeldt sig, hvilket forcerede en aflysning.
Samtidig understreger Anders Jensen, at de deltagere, som har smidt penge efter eventet, pr. dags dato har fået overført pengene tilbage igen.
Anders Jensen Summit var skemalagt til weekenden 24., 25. 26. maj 2013.