Det blev endnu en maratondyst ved World Poker Tour Lucky Hearts Poker Open i det sydlige Florida, da Dag 3 mandag skulle spilles.
36 kombattanter skulle forvandles til de seks spillere, der tirsdag skal spille finalebordet ved WPT'en, som kører sideløbende med WPT National Vejle.
Spillet startede klokken 19, dansk tid, mandag. Men først 15 timer senere, altså klokken 10 tirsdag formiddag, eller fire om natten i Florida, blev de gæve spillere reduceret til det endelige finalebord. Mens Dag 2 bød på 13 timers spil, så blev det altså lige en tand mere trægt på Dag 3.
I finalen sidder Matt Salsberg. Og han er ikke just uvant til situationen med finaleborde. For så sent som ved den seneste WPT, WPT Borgata, var han med. Her endte han på sjettepladsen. Denne gang går han til finalebordet med næstmindste stak, han sidder med 980.000.
Endnu bedre ser det ud for chipleader Matt Giannetti. Med en stak lige over tre millioner tager han favoritværdigheden før dagens finale. Giannetti er altså ingen hr. hvem-som-helst. I WPT-regi har han en sejr fra WPT Malta, og i 2011 sad han som bekendt med, da November Nine, WSOP Main Events finalebord, blev spillet.
Også Hayden Fortini, der var chipleader, da Dag 3 blev skudt i gang, er stadig med. Han sidder på fjerdepladsen med 1.620.000.
Hver spiller er sikret mindst $50.968. Spillet genoptages i aften kl. 22 dansk tid.
Seat 1: Matt Giannetti - 3,005,000
Seat 2: Lily Kiletto - 860,000
Seat 3: Darryll Fish - 2,660,000
Seat 4: Matt Salsberg - 980,000
Seat 5: Hayden Fortini - 1,620,000
Seat 6: Danny Shiff - 1,930,000
De spiller om
1 $323,804
2 $191,880
3 $125,921
4 $86,946
5 $64,160
6 $50,968