Mickey Petersen i onlinesejr: Rart med et profitabelt søndagsprogram

Mickey Petersen i onlinesejr: Rart med et profitabelt søndagsprogram

Endelig! Søndag aften bød på årets første onlinecash på mere end 10.000 dollars til Mickey 'mement_mori' Petersen, da han gik hele vejen på et af sine søndagsstop og nedlagde modstanden i The Hotter $33.

Det har ind til videre været et forholdsvis tørt år for Mickey Petersen. I hvert fald hvis man kigger på de helt store cashes ved den virtuelle filt på internettet.

Men det blev der lavet om på søndag.

Med 3036 spillere i The Hotter $33 sikrede 'mement_mori' sig en plads på finalebordet. Et finalebord, der også fik besøg af en anden Team PokerStars Online Pro, 'chrisdm' fra Belgien.

De to proffer fik dog umiddelbart ikke det store at gøre med hinanden. 'Chrisdm' måtte forlade turneringen på 8. pladsen, og det banede vejen for et stort dansk resultat.

Da spillet gik femvejs, sad der stadig to russere med. De blev dog slået ud på femte- og fjerdepladsen, og til sidst var det kun Mickey Petersen og 'Vingtcent' fra Holland, der sad tilbage. Her gjorde Mickey Petersen klar proces, og allerede klokken 20.31 søndag aften kunne han lade sig hylde som sejrherre, 14.346 dollars rigere, svarende til 80.000 kroner.

"Har lige vundet The Hotter $33 for 14,5K. Det er en virkelig rar følelse at vide, at du kommer til at få dig en profitabel søndag så tidligt i din session," skriver Mickey Petersen som kommentar til sejren på Twitter.

Cashet på $14.346 er årets største ved onlinefilten for 'mement_mori', der ikke tidligere i 2013 har rundet 10.000 dollars i enkeltstående cashes. 

Tidligt mandag morgen sikrede Mickey Petersen sig et andet fint resultat. Her blev han nemlig nummer fem i en $215 turbo-turnering på PokerStars til 3.348 dollars.


asd