EPT Deauvilles High Roller blev skudt i gang torsdag, og der er masser af profiler med videre fra førstedagen.
Et fornemt opmøde på 83 unikke spillere var registreret til førstedagen af EPT Deauvilles High Roller-turnering. Og med 14 reloads og en stadig mulighed om at købe sig ind i løbet af første level fredag, ser det ud til, at præmiepuljen i turneringen med buy-in på €10.300 snildt kan ende med en præmiepulje over en million euro.
Det er Vladimir Troyanovksky, der ligger i pole position, før Dag 2 skydes i gang. Han har fået sin startstack op i 266.200.
Til gengæld bliver det ikke til store gevinster for hverken Bertrand 'ElkY' Grospellier, Michael Tureniec eller Steve O'Dwyer. Alle tre tog et skud, bustede, reloadede - men bustede igen, melder PokerNews.
Heller ikke Roberto Romanello, Dimitar Danchev eller Dominik Nitsche formåede at komme videre i processen.
Men der er nu stadig masser af profiler videre, som også vil have del i kagen.
Marvin Rettenmaier, Anton Wigg, Kevin Vandersmissen, JC Alvarado, Vicky Coren og Eugene Katchalov er blandt de deltagere, som også møder op til High Rolleren fredag.
Ved middagstid åbnes der igen op for godteposerne i det franske.
Top 10 ser sådan her ud:
1 Vladimir Troyanovski 266,200
2 Kevin Vandersmissen 262,000
3 JC Alvarado 246,700
4 Jean Noel Thorel 176,500
5 Steven Silverman 175,100
6 Marvin Rettenmaier 168,700
7 Timothy Adams 166,900
8 Adrian Mateos 161,800
9 Kevin MacPhee 158,100
10 Mikhail Korotkikh 154,300