Kyllönen: Sulsky og Galfond er de bedste

Kyllönen: Sulsky og Galfond er de bedste

Der har været forholdsvis stille fra Jens Kyllönen i lang tid. Efter en fantastisk start på 2012, hvor finnen syntes fuldstændig urørlig, kom han ned på jorden igen i anden halvdel af året, men endte alligevel som den næststørste vinder online.

Men årets udvikling kunne lige så godt have gået den modsatte vej, fortæller Kyllönen i et interview med finske pokeritieto.

"Jeg kom et par millioner op i løbet af de første par måneder, hvor jeg løb virkelig meget over EV. I den anden halvdel af året blev min EV væsentlig bedre, men jeg vandt ikke nogen penge," siger han.

Den eneste spiller, der vandt mere sidste år, var Ben Sulsky, og netop ham betragter 'Jeans89' som den største modstander på PokerStars sammen med Phil Galfond. De spiller ofte i varianten PLO, og det er faktisk det eneste spil, hvor Kyllönen ikke ser alvorlige svagheder i sit eget spil.

Også selvom det var i No Limit Hold'em, han brød igennem med sejren ved EPT København.

Netop den disciplin blev der også spillet i det helt store turneringshøjdepunkt i 2012, One Drop, som var en stor oplevelse:

"Det føltes helt anderledes. Det var som at spille sin første turnering igen. Skatter får mig nok til at sidde over i 2014, men det ville jeg nok alligevel, hvis ikke det blev et mix mellem hold'em og omaha," siger han.
asd