Historien melder ikke noget om, hvordan Kristian Kofoed måtte forlade turneringen, men faktum er i hvert fald, at han ikke er blandt de 154 spillere, der i morgen skal spille sig ned i pengene, der starter ved top 120.
Det blev også en hård omgang for flere af de største navne. Blandt andre blev dag to endestationen for Team PokerStars Pro-trioen Jake Cody, Bertrand 'ElkY' Grospellier og Lex Veldhuis, ligesom Marvin Rettenmaier og hjemmefavoritten Arnaud Mattern.
Med videre er blandt andre Vanessa Rousso og Steve O'Dwyer, der begge ligger i den dårlige ende af de overlevende og skal ud at arbejde for føden i morgen.
Straks bedre ser det ud for den tidligere EPT-vinder Zimnan Ziyard, der startede dagen på bord med Kristian Kofoed. Englænderen har på andenpladsen 380.200.
Der er dog lidt vej op til Andrei Stoenescu, der har 485.600 som chipleader.
Der er €770.000 til førstepladsen.