Kristian Kofoed videre i Deauville

Kristian Kofoed videre i Deauville

Den danske delegation ved EPT'en i Deauville er stadigvæk fuldtallig.

Det lykkedes nemlig for Kristian Kofoed, sidste års danmarksmester, at spille sig videre fra dag 1b i går.

Selvom det er i den lidt tunge del af feltet med 39.700, så er der ingen grund til panik, idet både blinds og average stadigvæk ligger forholdsvis lavt her, hvor feltet inden andendagen er blevet skåret ned fra 782 til 419 spillere.

Til gengæld er danskeren kommet til bords med de to tidligere EPT-vindere Vladimir Geshkenbein og Zimnan Ziyard, sammen med den tredobbelte EPT-finalist Nicolas Levi, så der skal nok blive fuld knald på her på andendagen.

Chipleader er David Ostrom med 212.600 i stakken, når de to førstedage bliver slået sammen.

Med i den gode ende ligger blandt andre også Bertrand 'ElkY' Grospellier, Jason Koon og Vanessa Rousso, der i øvrigt kan fejre sin 30-års fødselsdag netop i dag.
asd