Grunden hedder naturligvis Full Tilt, der har landet blandt andre Gus Hansen, Durrrr og Isildur til at stive taksterne af.
I nat var det imidlertid på Stars, at både døgnets største vindere og den største taber skulle findes, og på negativsiden var det Ben 'Ben86' Tollerene, der blødte for mere end $325.000.
870 hænder har det taget ham i løbet af det sidste døgn, og det er i favoritdisciplinen Pot Limit Omaha, at der er blevet sat til. Taksterne har varieret mellem $50/100 og $200/400, men resultaterne har været lige dårlige alle steder.
Blandt aftagerne var Rui 'PepperoniF' Cao, der dermed har provianteret til den store Million Dollar Challenge mod Patrik Antonius, der skulle være under opsejling.