Aussie Millions: Antonius i top for sidste 36

Aussie Millions: Antonius i top for sidste 36

Arrangørerne af årets Aussie Millions main event kunne næppe have skrevet historien bedre selv.

Der er 36 spillere tilbage ud af de 629 startende, og inden dag fire er det stadigvæk med både Phil Ivey og Patrik Antonius iblandt de resterende.

For Antonius ser det endda rigtig lovende ud. Finnen ligger nummer to i den samlede stilling med 957.000. Det er kun overgået af Ray Ellis, der som den eneste spiller har passeret millionmærket.

Phil Ivey ligger længere tilbage i feltet med 399.000, hvilket er et lille stykke under gennemsnittet på en god halv million.

Ivey har dog formentlig svært ved at være alt for utilfreds, eftersom han for få timer siden var på vej ud af turneringen. Blot 70.000 havde han i stakken, da han valgte at rykke ind med KQ.

Han blev kaldt af AJ og var altså bagud, indtil der landede en konge på turn. Siden da er det kun gået én vej, og nu er det helt sikkert for tidligt at afskrive Ivey.

I morgen spilles der ned til finalebordet på seks spillere.
asd