Det handler ikke kun om at spille en masse og kende teorien bag spillet. Hvis ens pokerspil skal forbedres, så handler det også om at gennemgå sine hænder med andre spillere. Det mener Gavin Griffin, som svarer på læserspørgsmål på cardplayer.com.
Her bliver Griffin spurgt til, hvad han lærte tidligt i sin karriere, som fik hans spil til at accelerere.
"Der var flere aha-oplevelser i den tidlige udvikling af mit pokerspil," forklarer Griffin.
"Først og fremmest i hold'em, hvor det ikke automatisk betyder, at din hånd er god, bare fordi den er suited eller connected," siger han.
Men specielt i sin college-tid, hvor Griffin ofte fungerede som dealer, lærte han en masse om, hvordan man forbedrer sit spil. Her spillede en fast gruppe nemlig ofte, og de satte sig altid til at diskutere hinandens hænder, når en session var overstået.
"Jeg dealede i timevis ad gangen, og når spillet blev brudt op, blev den samme kerne af personer siddende i et stykke tid, nogle gange for at spille mere, mens de bare talte om poker," siger Griffin.
"De diskuterede måske den sit-n-go, de havde spillet tidligere, eller de talte om nogle hænder, som kom op i løbet af cash-gamet. De fik hele tiden forskellige perspektiver på, hvordan hver enkelt situation skulle spilles."
Og netop den lærdom kom i sidste ende til at betyde meget for Griffins udvikling som pokerspiller.
"Siden da har jeg lagt mærke til, at de mest succesfulde dele af min pokerkarriere har været, når jeg har været i dybt samarbejde med andre virkelig dygtige spillere," siger han.
"At være i stand til at lære fra og bidrage til et fællesskab af ligesindede individer er vigtigt i udviklingen af næsten enhver evne, her står poker ikke alene," siger Griffin.
Læs hele interviewet med Griffin, som også kommer ind på game-selection på casinoer, og hvordan man kan isolere dårlige spillere ved et livebord, her.