De første $100.000 er blevet smidt på den næststørste highroller i Aussie Millions. At det blot er den næststørste indikerer, at der er en endnu større udskrivning på vej, når den $250.000 dyre skal spilles.
Det bliver i sig selv en stor omgang, men samtidig er der blevet blødt online i de dyre mixed games, og det er heller ikke ligefrem en billig omgang.
Det seneste døgn har kortene endnu en gang behandlet Gus meget dårligt, hvilket afbilleder sig i resultatet: et minus på $289.000.
Det gør ham til den største taber for døgnet.
Blandt modtagerne finder vi blandt andre to gange Kyle med efternavnene Ray og Hendon, der begge befinder sig blandt de tre største vindere for døgnet takket være den danske hjælpepakke.