Igen i år er der masser af kendte navne på startlisterne allerede her fra de to første dage, og det forventes, at mange venter med at møde op til dag 1c i nat dansk tid.
Ved dag 1b er der dog fint fremmøde, og blandt andre Jason Mercier har fået en fin start på turneringen.
Tidligere på ugen meldte amerikaneren ud, at han gik et stort 2013 i møde, og det ser han ud til at ville gøre noget ved.
Inden sidste level har han skudt stakken op i 90.000 fra de 30.000 til at starte med, og det til trods for, at han ellers på sin twitterprofil skriver, at han har fået et meget svært startbord.
Også i spil ved dag 1b er blandt andre Annette Obrestad, der stadigvæk tikker ind omkring startstakken, mens både Vanessa Selbst og Tobias Reinkemeier har haft rigtig dårlige dage og er bustet fra både den $100.000 dyre highroller og main event i dag.