Patrick Antonius har det svært på Full Tilt

Patrick Antonius har det svært på Full Tilt

Patrick Antonius er i særklasse en af de absolut største highstakes-profiler over de sidste mange år. Inden Black Friday stod han og Phil Ivey således som de klart største vindere på Full Tilt Poker.

Specielt i kraft af et 2009, hvor han vandt 9.000.000$. Det har bragt hans samlede overskud op på mere end $12.500.000 eller hvad der i dansk mønt svarer til godt og vel 70.000.000 danske kroner.

Hans comeback til Online-scenen har dog langt fra været en dans på roser. Igen i går måtte han notere sig et af de tunge underskud, da han efter 798 hænder, og kun i disciplinen Mixed Games, havde smidt $177.000. Det bringer det samlede minus helt op i $400.000 for det korte år indtil videre.

Kender vi Antonius ret skal han dog nok få vendt skuden og komme på den gode side af variansen. Han har således ikke tidligere haft et eneste år på Full Tilt med minus-tegn foran.

asd