Undskyldningen bunder i en formulering i avisen for nylig, hvor de skrev, at kasino-ejeren Steve Wynn (billedet), der blandt andet ejer Wynn-hotellet i Las Vegas, "har påståede mafiaforbindelser."
De forbindelser skulle tilbage i 1980 have betydet, at han ikke fik licens af Scotland Yard til at bygge kasino i London.
"I virkeligheden blev Hr. Wynn ikke nægtet en licens af Scotland Yard, og han har heller ikke forbindelser til mafiaen," lyder det direkte i en officiel meddelelse på avisens hjemmeside i dag.
I den omfattende undskyldning fortsætter undskyldningerne. Udover i London har avisen nemlig også skrevet, at Steve Wynn var tæt på at miste sin licens i Atlantic City midt i 80'erne, efter en mand fra mafiaen blev taget i at hvidvaske penge på kasinoet.
Det har heller ikke noget på sig, lyder det i undskyldningen, som du finder i sin fulde form her.