MiniFTOPS nåede sin ende

MiniFTOPS nåede sin ende

Søndag var ikke kun store-turnerings-dag på PokerStars og de andre store sider med dansk licens. Mens TCOOP trak spillerne til PokerStars, lokkede Full Tilt Poker med Main Event ved deres klassiske serie MiniFTOPS.

Og dermed er der sat punktum for 2013's udgave af MiniFTOPS, den første af slagsen, siden Full Tilt Poker i november kom tilbage på verdensmarkedet efter farcen omkring Black Friday i 2011.

Hele 17.578 spillere mødte op til det mest ventede event ved MiniFTOPS, Main Event, hvor præmiepuljen på 750.000 dollars hurtigt blev gjort til nar og i stedet steg til 1.230.460 dollars.

Her kostede det 75 dollars at lege med, og i sidste ende valgte fire spillere at indgå en deal om fordelingen af de mange dollars, der fulgte med.

Her blev schweiziske 'MacMoneysack' den største vinder. Han sikrede sig 130.000 dollars, men endte officielt på andenpladsen. De 130.000 var 7.000 mere, end andenpladsen ellers havde givet.

Leaderboardet ved MiniFTOPS blev vundet af ukrainske 'shepa777'. 
asd