Ikke nok med, at det blev en rekordstor turnering, så have to tidligere EPT-vindere også fundet vej til finalebordet.
Og i sidste ende var det netop de to, Rupert Elder og Martin Finger, der skulle afgøre det hele imellem sig.
Her blev det førstnævnte, der trak det længste strå, selvom han i den sidste hånd kommer all in med et træk på floppet mod Fingers floppede toppar. På turn bliver det til trips, inden Elder på river fuldender sin streg for både sejren i den hånd og sejren i hele turneringen.
For sejren tager Rupert Elder $250.000, hvilket skulle være mere end rigeligt til at dække rejse- og spilleudgifterne til Aussie Millions, medmindre han har planer om at stille til start i Super High Rolleren, der har et buyin på netop en kvart million dollar.