Selbst: Jeg er ikke færdig

Selbst: Jeg er ikke færdig

Vanessa Selbst har været altdominerende i turneringspoker siden 2010. Mere end 6 millioner dollar har hun skrabet ind i den periode, og det til trods for, at hun kun har satset fuld tid på poker siden sidste forår.

I en ny blog fortæller hun om, hvordan hendes liv har ændret sig efter studielivet.

"Jeg skiftede intensive jurastudier ud med intensive pokerstudier. Jeg spillede så ofte og så mange steder som muligt. Da jeg var tryg nok ved mine PLO og NLHE-spil, begyndte jeg at koncentrere mig om mixed games," skriver hun.

Og selvom der blev spillet og set videoer i stor stil online, blev det alligevel til næsten $900.000 i turneringsindtjening live. Et resultat, som hun allerede har overgået i år med næsten halvanden million.

Og det mener hun også har noget med træningen at gøre. Det har hun kunnet fornemme under PCA'en.

"Det hårde slid har givet belønning. Jeg har spillet noget af mit bedste og mest fokuserede poker på denne tur. Selvom jeg er kommet hjem i samme blege farve, som jeg tog af sted med, er det fantastisk at være 'i zonen' så tidligt på året," skriver Selbst, inden hun slutter af for at gøre det helt klart:

"Men jeg er ikke færdig."

Du kan læse hele bloggen fra den mest vindende kvindelige spiller her.
asd