Siden årsskiftet har Ana Marquez forladt holdet, mens den britiske Triple Crown-vinder Jake Cody er blevet indlemmet, og nu er der så en af de helt store profiler, der er dømt ude.
Det er den tyske tidligere verdensmester Pius Heinz, der ikke længere figurerer på listen over holdmedlemmer, når man går ind gennem PokerStars' side. Det skriver Pokerlistings.
Der er endnu ikke nogen af parterne, der har bekræftet brudet, hvilket man dog formentlig ikke skal lægge det store i.
PokerStars selv plejer ikke at gøre det store ud af det, når kontrakterne ophæves, og Pius Heinz har mildest talt ikke været meget til stede, hverken i medierne eller på de sociale medier.
Måske netop det har været en af årsagerne til det ophørte samarbejde, der nåede at vare i godt 18 måneder.