Vanessa Selbst blev i løbet af natten til mandag den mest vindende kvindelige pokerspiller, da hun slog de syv finalemodstandere på $25.000 finalebordet ved årets PCA.
Den endelige sejr, som giver Selbst den fornemme sum af $1.424.420, sikrer, at Selbst slår den tidligere etter på kvindernes pengeliste af som mest vindende. Kathy Liebert lå før Selbsts High Roller-triumf med mere end seks millioner dollars tilknyttet sit navn, men den rekord fik Selbst brudt med stil, da hun gik hele vejen i nat.
Den historiske indsats blev sikret, da Vanessa Selbst mødte russiske Vladimir Troyanovskiy heads-up. Her var Selbst i kontrol, og hun overlod aldrig initiativet, selvom russeren flere gange fik lov til at få små livlinjer ved at doble op og sætte lidt liv til sin svindende stak.
"Det føles virkelig godt at vinde en High Roller," siger Vanessa Selbst ifølge pokerstarsblog.com.
"Det her er nok det hårdeste finalebord, jeg nogensinde har spillet på. Så det er virkelig specielt at kunne komme ud på toppen," forklarer hun.
Og finalebordet var da heller ikke helt skidt. Desværre havde vi ikke besøg af Mickey Petersen på det, da han blev sendt ud af netop Selbst på 13. pladsen til en 80.000 dollars.
Men spillere som Tobias Renkemeier, Mike Watson og ikke mindst Shaun Deeb skulle hele natten forsøge at gøre livet svært for Vanessa Selbst.
Det lykkedes dem bare ikke for alvor.
Shaun Deeb var ellers lige ved at få det til at se anderledes ud. Han erklærede, at det nok var kampen mellem ham og Selbst, som ville afgøre, hvem der senere kunne løbe med den samlede sejr. Og det var måske meget rigtigt, for symptomatisk for den udmelding sendte Selbst Deeb ud, da han kommer all-in med A-10 mod A-K. En tier kommer på floppet, men med en konge på river var stilen ligesom lagt.
Dermed kan Selbst lade sig hylde for den historiske sejr, som sender hende op som mest vindende kvindelige pokerspiller nogensinde.
Sådan endte finalebordet:
1 Vanessa Selbst United States $1,424,420
2 Vladimir Troyanovskiy Russia $792,180
3 Mike Watson Canada $462,320
4 Ole Schemion Germany $354,860
5 Shaun Deeb United States $289,880
6 Bryn Kenney United States $229,900
7 Tobias Reinkemeier Germany $174,940
8 Micah Raskin United States $129,940