WPT-profil i top ved PCA'en

WPT-profil i top ved PCA'en

Det kan godt være, at Joseph Serock 'blot' har små to millioner dollar i gevinster i karrieren, men til gengæld har han timet sine cashes ret godt.

Sidste år fik han i løbet af to måneder både to tredjepladser og en 10. plads ved WPT main events. Det var nok til at sikre ham titlen som årets spiller i WPT-sammenhæng i sæson 10.

Nu ligger han til endnu en topplacering ved PCA'en i Bahamas, hvor han efter dag tre ligger nummer to i den samlede stilling.

59 spillere resterer der i alt, hvilket betyder, at pengene for længst er blevet ramt. Det blev de med 144 spillere igen.

Der er mange stærke spillere tilbage i turneringen. Blandt andre ligger Robert Mizrachi over gennemsnittet, mens bror Michael måtte lade livet i løbet af dag tre, selvom han startede blandt de førende.

Også den nye PokerStars Pro Jake Cody er stadigvæk med, ligesom Carlos Mortensen, Olivier Busquet og Eugene Katchalov.
asd