Så skete det: Isildur i knæ

Så skete det: Isildur i knæ

Momentum og tro på egne evner er en vigtig del af poker - også på de høje takster.

Et godt eksempel på det er Viktor 'Isildur' Bloms stime siden nytår, der allerede inden den 10. januar bragte svenskeren op på en profit i samme størrelsesorden, som den største vinder online sidste år.

Den fornemme graf har dog lidt et mindre knæk i løbet af de seneste 24 timer, hvor 'Isildur' har smidt lige over $500.000 på 2000 hænder.

Det gør ham ikke overraskende til døgnets største taber. Hovedparten af de penge er tabt til netop sidste års største vinder, Ben 'Sauce1234' Sauce, der tegner sig for et samlet overskud for døgnet på små $400.000, hovedsageligt vundet på PLO-taksterne $400/800.

For danske Gus Hansen fortsætter nedturen, der bortset fra et kort opsving inden nytår har været ganske konstant siden genkomsten til Full Tilt.

$150.000 har han tabt i løbet af det seneste døgn, hvilket placerer ham som den nærmeste konkurrent til Viktor Blom.
asd