Neuville: Drop nu alderskomplekset

Neuville: Drop nu alderskomplekset

Pierre Neuville bliver 70 år under PCA'en på Bahamas. Belgieren, som tabte heads-up til Mickey Petersen ved EPT København, føler sig stadig stærkt spillende, og han er da også i live til Dag 2 i caribien.

For selvom man bliver en smule gammel, så kan man altså godt spille poker, understreger Neuville.

"Mit mål er ikke ligefrem at blive sammenlignet med andre seniorer," forklarer han i et interview med pokerstarsblog.com.

"Jeg vil bevise for seniorspillerne omkring os, at vores potentiale ingen grænser har, lige meget hvilken alder vi har," siger han.

"Det er på tide, vi får ryddet det alderskompleks af vejen."

Pierre Neuville er stadig ekstremt aktiv som livepokerspiller, og man ser ham praktisk talt til næsten alle PokerStars-event. Nu ved PCA'en, men også til mange EPT'er.

Hemmeligheden? Tja, han forsøger bare at leve sundt og stærkt.

"Jeg kan næsten ikke selv tro det," siger han om at blive 70 år gammel.

Neuville har ansat en træner, som skal hjælpe ham både med den fysiske og psykiske form. Det betyder, at veteranen har tabt et par kilo og har lært at fjerne nogle af de stressfaktorer, som kommer udefra. Han træner tre til fem gange om ugen, også når han er på landevejen til turneringer.

"Poker er en verden, hvor de unge vinder," siger Neuville, som derfor også arbejder meget på at forstærke sine teknikker, analysere sine noter og tilpasse sig udviklingen i spillet.

"Men det er bestemt positivt at bevise, at poker kan bidrage til det fysiske og psykiske helbred. Det er altid for sent at vinde," siger Neuville.
asd