'Isildur1' destruerer alt: Plus $1,3 millioner for døgnet

'Isildur1' destruerer alt: Plus $1,3 millioner for døgnet

Godt fire millioner dollars i plus. Sådan lyder regnskabet sort på hvidt, når man kigger på Viktor Bloms fuldstændig vanvittige start på 2013. 

Det har blot taget en uge for den ustoppelige svensker at skaffe sig overskuddet de mere end 22 millioner danske kroner. Senest kan han vise et utroligt resultat op for de seneste 24 timer, som byder på intet mindre end 1.329.324 dollars i overskud.

En god bid af de penge kom, da Viktor 'Isildur1' Blom smadrede Phil Galfond, da han tirsdag vendte tilbage på Full Tilt Poker. Det skulle han vist ikke have gjort, da han smed flere hundrede tusinde dollars til svensken, som vi også skrev om tirsdag her på acemag.dk.

Og det var specielt i Pot Limit Omaha, som Blom ellers ikke har gjort meget ved i løbet af 2013, at svenskeren fandt de helt store plusser frem. På Full Tilt Pokers 'Bible'-bord blev det til et sygt overskud på hele 653.000 dollars til Blom.

Døgnet største pot var i kamp mod Ben Sulsky i Pot Limit Omaha. En pulje, som endte op i småvanvittige 428.000 dollars, og hvor nut flush til Blom gav noget af et boost til kontoen.

Og som vi har kendt det fra den seneste tid, så havde Viktor Blom selvfølgelig også stor succes på 2-7 Triple Draw-bordene. Til gengæld så vi ikke noget FLO8 i døgnets anledning.

Også Ben Tollerene havde et godt døgn, men for pokker, når næststørste vinder er over en million dollars fra Viktor Blom, så ved man, at svenskeren har været i gang med endnu en sindssyg omgang grinding. 'Bttech86' kan melde om overskud på 234.378 dollars.

Phil Galfond tabte til gengæld 408.000 dollars i sit comeback, kun overgået af Ben 'Sauce1234' Sulsky, der er i sækken med 510.000 dollars for døgnet.

asd