Mickey Petersens esser knækket: Sendt ud på Bahamas

Mickey Petersens esser knækket: Sendt ud på Bahamas

Raketterne led døden i et latterligt bad beat, da Mickey Petersen som eneste dansker skulle forsvare de danske farver på Dag 1b af PCA 10 på Bahamas.

Mandag lykkedes det Frederik Brink at holde sig i Main Event til Dag 2 ved PCA, som spiles senere onsdag.

Helt så fint gik det desværre ikke for Mickey Petersen, der må konstatere, at 2013 bliver lagt ud med noget af et bad beat.

På Twitter beskriver han hånden, som sendte ham ud. Og advarsel: Det er altså ret ulækkert!

Modstanderen åbner fra position i midten til 1100, én kalder, og Mickey Petersen i big blind siger 3800 med to esser på hånden. 

Floppet slår 2-3-T i forskellige farver. Mickey siger 3100, modstanderen går all-in, og instakald fra Petersen.

Esserne er kæmpefavoritter i kampen mod modstanderens bluff - 8-6o.

Men da turn slår 4, og river slår 5, må Mickey Petersen sande, at Bahamas ikke bliver stedet, hvor han får det første store main event-resultat i 2013. Straighten sender danskeren direkte på railen.

Ashton Griffin slutter dagen som chipleader, og han ender faktisk med at føre hele PCA'en op til Dag 2. Med 253.700 er han forrest, mens Michael 'The Grinder' Mizrachi kommer efter med 216.900. 

Også Shawn Buchanan, Steve O'Dwyer, Carlos Mortensen, Michael Phelps, Eli Elezra, Liv Boeree, Dario Minieri og Antonio Esfandiari er blandt de spillere, som er videre ved PCA Main Event.
asd