Phil Galfond i skidt Full Tilt-comeback

Phil Galfond i skidt Full Tilt-comeback

De store hajer vender langsomt men sikkert tilbage til Full Tilt Poker efter genstarten.

Lige i øjeblikket er det naturligt nok Viktor Blom, der trækker de største overskrifter med sin vanvittige stime, men konkurrencen bliver hårdere.

Tidligere i dag er en af de helt gamle kendinge, der brød igennem under aliaset 'OMGClayAiken' vendt tilbage for at give svenskeren hård modstand i Pot Limit Omaha.

Det er naturligvis Phil Galfond, der spillede den første 'rigtige' session på sitet efter næsten to års pause med blinds på $250/500.

Det blev dog ikke nogen stor succes, og efter et par timer måtte han kaste håndklædet i ringen med følgende besked:

"Jeg blev smadret af min ven Viktor 'Isildur' Blom. Jeg er glad for, at det var til ham, men jeg er meget utilfreds med, hvordan jeg spillede," skriver Galfond på sin twitter.

Resultatet blev et nederlag på et par hundrede tusinde dollar.
asd