Der var kun en enkelt dansker til start på PCA Bahamas' førstedag. Frederik Brink formåede dog at forsvare de rød-hvide farver og komme videre til Dag 2.
På trods af, at PCA kan bryste sig af at have en tidligere dansk vinder, så er det ikke en overflod af danskere, der vil leve op til Gus Hansens præstation fra 2004.
Således var det kun Frederik Brink, der mødte op på førstedagen, Dag 1a, ved PCA Main Event mandag.
Den danske profil, der kvalificerede sig netop denne turnering et hav af gange via satellitter på PokerStars, formåede at klare sig videre til Dag 2, hvor han kommer til at sidde med 33.900 chips. Ikke just i toppen. Størrelsen af stakken placerer Brink på 116. pladsen ud af de 151 spillere, som stadig er i live.
320 mødte op til første dag ved Main Event på Bahamas, og allerbedst var Maxim Lobzhanidze. Russeren sidder med 248.900 efter førstedagen, og han kan altså glæde sig over at have mere end ottedoblet startstakken.
Profiler som Luca Pagano, Boris Becker, Joe Cada og Andrew Lichtenberger. Andre, som Faraz Jaka, Lex Veldhuis og Marcel Lüske, måtte lade livet på førstedagen.
Dag 1b spilles tirsdag, og her forventes det, at vi får en dansker eller to at se.