2013's første søndag bød på succes til danskerne. Og ikke mindst i PokerStars' Sunday Storm var der skrub til Danmark. 'Pudseren' gik absolut hele vejen og vandt 180.000 kroner.
Vi ved ikke, hvad der nødvendigvis er mest imponerende. Om det, som ukendt, er at tage en turnering med 180.000 kroner i førstepræmiepulje ned, eller om det er at sejre i en turnering, hvor man har - hold nu fast - 38.839 modstandere.
Den kan man jo tygge lidt på. Det må under alle omstændigheder være et tegn på ordentlig skrub skrub.
Om ikke andet blev det til kæmpe triumf for danske 'pudseren', som tidligt natten til mandag kunne lade sig krone som den endelige vinder af en af PokerStars' klassiske søndagsturneringer Sunday Storm. Og så endda årets første af slagsen.
Danskeren kom, så og sejrede på finalebordet, hvor han var oppe imod brasilianske 'konnh4nd' heads-up. Den dyst faldt altså ud til fordel for 'pudseren', som kan glæde sig over sit absolut bedste cash i sin tid på PokerStars, 31.507 dollars lyder det på.
'Pudseren' stod dog ikke for eneste danske sejr i løbet af natten. Alene i Sunday Storm kom danske 'SirMoonMann' tæt på et stort resultat med en 11. plads til 1.087 dollars. Vi følger op med nogle af de mange resultater, som danskerne gik fra onlinefilten med på årets første søndag.
Sort på hvidt. Det endelige resultat i Sunday Storm i årets første udgave.