På facaden virkede han som en både rolig og velovervejet type, men afhængigheden af gambling sendte ham i sidste ende i afvænning i Californien.
"Jeg har haft et spilleproblem i lang tid, og nu har jeg endelig muligheden for at gøre noget ved det," siger Lindgren i det første interview om problemerne med Bluff Magazine.
Lindgren, der er gift med Erica Schoenberg, som han også har en søn sammen med, er røget i problemer på grund af tiden væk fra pokerbordene. Her har især den amerikanske fodbold været hård ved økonomien.
Det var da også netop de store tab i 'Fantasy Football', der i første omgang bragte problemerne frem i offentligheden på forummet 2+2 i marts sidste år. Det har i den grad skadet hans inden da uplettede ry, og netop det er, hvad Lindgren arbejder på at rette op på.
"Jeg vil bare komme tilbage til et sted, hvor mit ord og hvad jeg siger betyder noget, og hvor det er noget, man kan stole på," lyder det fra den tydeligt berørte tidligere Full Tilt Pro.
At det er seriøse sager gøres klart af, at han blandt andet på et tidspunkt tabte hele $6 millioner eller mere end 30 millioner kroner på sportsbetting i løbet af blot en måned.
Du kan læse hele interviewet her.