Ny turneringsform: Rig og fattig spiller sammen

Ny turneringsform: Rig og fattig spiller sammen

Normalt er den bedste mulighed for at komme til at spille poker mod alle pokeridolerne at kvalificere sig til de store liveturneringer.

Men vejen til det forjættede land er nu blevet gjort noget kortere. Og det kan man takke den walisiske pro Roberto Romanello (billedet) for.

Han har nemlig indført den ny turneringsform Multi Prizepool Poker, hvor det er muligt at købe sig ind i den samme turnering for forskellige buyins.

Spiller man for eksempel med buyins på $25, $50 og $100, så vil spillerne med det dyreste buyin spille med om tre forskellige prize pools, den midterste gruppe spiller med om to af præmiepuljerne, mens den billigste gruppe så spiller med om hovedpuljen.

Konceptet blev først afprøvet på Dusk till Dawn i Nottingham, men der går formentlig lidt tid, inden det bliver et udbredt fænomen.

Flere af de store turneringsspillere herhjemme har både på Facebook og Pokernet i hvert fald udtrykt mistro både hvad angår det rent logistiske i at vide, hvor mange fra de forskellige puljer der er tilbage, samt muligheden for at collude, hvis der bliver for langt mellem de forskellige niveauer af buyins.
asd