Derfor har acemag hevet fat i Rasmus 'RasA' Agerskov, der udover vanen tro at terrorisere online, også har fået lagt nogle flere timer i live tours.
Online har det dog ikke været helt så godt, som han kunne ønske:
"Resultatmæssigt har det ikke været mit bedste år. Og det kan der jo altid være en masse forklaringer på. Som de fleste siger er niveauet blevet højere. Men jeg tror nu en større del af forklaringen skal findes i manglende arbejdsindsats, samt manglende fokus når nu der endelig er blevet arbejdet," siger han.

Men det er der råd for:
"Men jeg har store forventninger til 2013 hvor jeg har tænkt mig at gøre mig god," lover han.
"Men jeg har store forventninger til 2013 hvor jeg har tænkt mig at gøre mig god," lover han.
Og der har da også været positive momenter i år. Især i livespillet, hvor der har været et par gode runs i større turneringer. Senest i EPT Prag.
"Jeg føler bestemt livespillet bliver bedre og bedre. Der har nok manglet lidt koldblodighed. Jeg har en tendens til at synes det går 'åååh så langsomt' når jeg spiller live. Så der leder jeg tit lidt for meget efter spots og søger (måske for meget) at finde en måde at vinde hver eneste pot jeg er involveret i. Dette bliver sommetider alt for dyrt i forhold til hvad der er at vinde.
I EPT Prag bestemte jeg mig så for at dette rod var fortid. Og det gik også rigtig godt de første par dage, hvor jeg fik bygget på stacken i lige linie uden at være ude i noget alt for marginalt. Jeg er godt klar over det ikke altid er muligt hvis kortene er imod dig, men jeg følte selv jeg fik spillet en rigtig god omgang tourpoker," lyder vurderingen, selvom der stadigvæk er plads til forbedringer:
"Jeg endte jo så som bekendt med at smide min sunde godt avr stack til midten med A8h direkte på boblen, så jeg er måske ikke helt ovre mine 'sygdomme'."
Forhåbningen er, at der kan ryge nogle af de sygdomme næste år, når han som bekendt vil begynde at gøre sig umage. Men ellers er det noget mere spontant, når der bliver planlagt - også med live tours.
"Det tager jeg, som det kommer. Har jeg lyst, tager jeg afsted. Men jeg regner da bestemt med at det bliver til en del."
Vi ser i hvert fald frem til at følge den forbedrede 'RasA' i 2013.