Mr. SuperNova Elite tilbage i det fine selskab

Mr. SuperNova Elite tilbage i det fine selskab

At opnå det højeste niveau i bonus på PokerStars i SuperNova Elite er ikke nogen umulig opgave, hvis bare taksterne er høje nok.

Men for Randy 'Nanonoko' Lew er historien en ganske anden. Den i Canada bosatte pokerpro er berømt og berygtet ikke for at spille de højeste takster, men for at lægge en voldsom volumen på de middeldyre borde.

Her spiller han året rundt 24 borde ad gangen, hvilket har gjort ham til et ganske særligt medlem af den eksklusive klub, som SuperNova Elite trods alt er. Fra 2008 til 2010 formåede han hvert år at opnå de 1.000.000 point, der skal til, og efter at have misset den sidste år på grund af Black Friday, er han nu tilbage i den eksklusive klub.

Som et bevis på, at det altså ikke er på nosebleed, at han er kommet til vejs ende, tog han den afgørende session på Zoom-bordene med blinds på $0,25/0,50, og nåede altså for få timer siden i mål.
asd