Kæmpe skrub til Rwanda: Danskerne sender 390.000 af sted

Kæmpe skrub til Rwanda: Danskerne sender 390.000 af sted

De danske pokerspillere støttede massivt op om PokerStars' velgørenhedskampagne Poker for Rwanda.

Et rekordstort beløb på hele 390.000 kroner skibes af sted til udviklingsorganisationen Educat. De danske spillere viste sig nemlig fra deres absolut dygtigste og mest gavmilde side. Det skriver PokerStars i en pressemeddelelse.

"Alle medvirkende pokerspillere er nogle helte i mine øjne," siger Andreas Nørlem, som arbejder for Educat.

Han er med til at sikre træning og uddannelse til blandt andet mikro-entreprenører i Rwanda. Specielt er det værd at nævne storchef Simon Ravnsbæk, som ene mand stod for 114.079 kroner til projektet. Penge, som primært kom hjem igennem hans formidable sejr ved et 2.000 euro sideevent ved EPT Prag.

"Om de har doneret 5 kr., tabt 5.000 kroner eller doneret 114.000 kr. er alt sammen ekstremt beundringsværdigt, for de har alle gjort en indsats, og det er jeg dybt taknemmelig for," siger Nørlem.

Han forklarer, hvad pengene skal bruges til:

"Penge fra de danske pokerspillere gør, at vi hos Educat kan skabe endnu mere bæredygtig udvikling. Vores træningsprogrammer er nemlig med til at sikre, at flere unge Rwandere selv kan skabe en bedre fremtid for dem selv og for deres land."

I alt stillede 24 spillere op i dansk tjeneste, mens en stor del af pengene blev samlet ind af mindre donationer fra almindelige hobbyspillere, skriver PokerStars. Pokerspillerne hentede 252.000 kroner ind. PokerStars donerer yderligere 138.000 kroner.

Her på Acemag.dk vil vi gerne sende en stor tak til Søren T. Larsen, Søren Kongsgaard, Allan Bække, Rasmus Gandrup og Martin Wendt, som var med på holdet. En tak hele vejen rundt til alle danskere, der bidrog, er også på sin plads.

Sidst, men ikke mindst, blev de to vindere af bæredygtige, afrikanske godter til en værdi af 550 kroner også fundet. De to vindere er Mads Tudvad og Søren Haubjerg. Vinderne har fået direkte besked.

Poker for Rwanda - over and out!
asd