Igen i 2013 disker Casino Munkebjerg op med en omgang World Poker Tour National. Cirkusset er i jylland i seks dage, og her vil være noget for alt fra de hårde til hobbyspillerne.
Det var ikke uden succes, at WPT National lagde vejen forbi Vejle i starten af 2012. Det var første gang, WPT-vognen kom til Danmark, og det lokkede da også stort set alle de bedste danske spillere til hovedsædet i Region Syddanmark.
Vi har i noget tid været klar over, at WPT National Vejle ville blive gentaget i 2013, og nu har Casino Munkebjerg så offentliggjort programmet for festlighederne.
Det tore højdepunkt bliver selvfølgelig Main Event, som skydes i gang lørdag den 9. februar med Dag 1A. Buy-in er på 9.100+900 kr., og for spillerne, der er med på Dag 1A, vil der være mulighed for re-entry på Dag 1B.
WPT National er World Poker Tours forsøg på at stable velrenommerede turneringer på benene, som samtidig er til at betale sig fra for selv de mere hobbyorienterede spillere.
Derfor kommer der da også side-events med buy-in helt nede på 500+100 kr. Skulle man ikke have råd til at smide de 10.000 kroner, det koster at spille Main Event i Vejle, så byder Casino Munkebjerg fredag den 8. februar på et super-satellit med rebuys til blot 500+100 kroner.
Her er programmet: