Det endte med kinesisk øverst på skamlen, da WPT National China stod bag den første store, officielle pokerturnering i Kina.
Der var ellers inviteret en række store profiler fra udlandet med, da WPT China blev skudt i gang i fredags. Men profilen over dem alle - Phil Hellmuth, hvem ellers? - måtte lade sig turneringsliv helt fra den spæde start, og så var initiativet overladt til kineserne selv. Næsten da.
Turneringen fungerede som en invitational only, hvis man ikke kom fra Kina. Og kineserne har aldrig før arrangeret en turnering med et buy-in af samme kaliber, $1.500, som her.
WPT National China Tournament Sanya, som det ret beset hed, blev afholdt i byen Sanya på den tropiske ø Hainan, den allersydligste del af Kina. Johnny Chan og tidligere WPT-vinder McLean Karr var med ved filten, men den professionelle spiller, som gjorde det allerbedst, var Sam Ravezi.
Ravezi sad nemlig stadig med, da turneringen gik trevejs. Her sluttede det kinesiske eventyr dog, og kampen om den første kinesiske WPT-titel stod mellem Zheng Hua Lei og You Jia Wang.
Her trak Zheng det længste strå. Han kan glæde sig over en præmie, der svarer til mere end en million kroner.
Sådan endte top ti:
1. Zheng Hua Lei – 1,200,000 yuan ($192,406)
2. You Jia Wang – 600,000 ($96,203)
3. Sam Razavi (UK) – 300,000 ($48,101)
4. Yue Cao – 200,000 ($32,067)
5. Lei Xu – 150,000 ($24,050)
6. Li Fu Liu – 120,000 ($19,240)
7. Xue Yi Lin – 95,000 ($15,232)
8. Zhi Yong Li – 80,000 ($12,827)
9. Ji Wei Deng – 70,000 ($11,223)
10. Jia He Li – 60,000 ($9,620)