Mickey Petersen tæt på triumf: På Warm-Up-finalebord

Mickey Petersen tæt på triumf: På Warm-Up-finalebord

Mickey 'mement_mori' fik søndag nat understreget, at han er en af årets helt store danske profiler. I den store Sunday Warm-Up på PokerStars, var han nærmest snublende nær en sejr.

Men den danske superspillers eventyr stoppede, da der var seks spillere igen. 'mement_mori' lå ellers som chipleader i den 215 dollar dyre turnering, da der resterende 19 spillere. Det hele endte dog med en sjetteplads, som sender 23.846 dollars af sted. Det svarer til 136.000 kroner.

Mickey Petersens fjerdestørste cash på PokerStars kommer faktisk fra netop Sunday Warm-Up. Tilbage i 2009 fik han en tredjeplads til små 70.000 dollars.

Vinderen, til gengæld, var ingen ringere end Marcel Lüske. Så finalebordet ved Sunday Warm-Up har været decideret livsfarligt for enhver spiller. Luske tog førstepladsen ned, men dog igennem en deal, som fik ændret den egentlige førstepræmiepulje fra 115.000 dollars til 75.000 dollars.

Det er kun fem dage siden, vi kunne berette, hvordan Mickey Petersen blev treer i en af PokerStars' $109-turneringer. Han kører altså ret stærkt for tiden.


'blyeskyyM' fra Estland endte som spilleren, der vandt fleste dollars i turneringen. Han røg dog som den første spiller efter den indgåede deal og fik dermed en fjerdeplads.

Der var 3668 spillere med i turneringen, som altså var stærkt besat i finalen.

Næstbedste dansker blev 'ThisIsPete' på 34. pladsen. Den placering fik han 1650 dollars for. 'theiS1' fik 35. pladsen til samme mængde af dollars.





asd