Ny dokumentarserie tager et nærmere kig på livet i 'Sin City'.
Og det er med den ombejlede Jennifer Harman som en af i alt fem hovedpersoner. Den højt respekterede cash game-spiller er med til at give et indblik i, hvordan det hele foregår bag kulisserne i Las Vegas. Serien har fået navnet "Sin City Rules".
Dokumentarserien, produceret af TLC, fik premiere lørdag, og første afsnit kan nu ses online. Du kan se afsnittet lige herunder.
Jennifer Harman har i løbet af sin karriere vundet 2,2 millioner dollars i turneringer, mens hun i en årrække var den eneste faste kvindelige spiller i de store spil på Bellagio i Las Vegas.