Stærk nat for onlinedanskerne

Ikke kun Jens Hansen viste gode takter ved nattens virtuelle filt. Af flere omgange bed danskerne fra sig i det spækkede turneringsprogram.

Og den danske succes var til at få øje på allerede torsdag aften, hvor finalebordet i PokerStars' The Big $33 blev spillet. Her sad nemlig to danskere med.

Både 'klovn01' og 'Riddick5' havde fundet sig til rette blandt de sidste ni mand, og heldigvis stopper historien om de to spillere ikke allerede her.

Begge spillere sad nemlig også med, da spillet gik firevejs, og spændingen sådan for alvor tog til. Alligevel blev det dog ikke til dansk sejr. 'Riddick5' tog andenpladsen til 4.421 dollars, mens 'klovn01' måtte nøjes med en fjerdeplads til 2.461 dollars.

Nattens næststørste cash på PokerStars sørgede 'Kamjo2TheTop' for. Han blæste frem i The Big $55 og kom frem til sin største gevist på PokerStars nogensinde, da han endte på tredjepladsen i turneringen. Den gav 9.958 dollars, små 57.000 danske kroner.

I The Hot $44 var det 'mortendex', der strøg ind som bedste dansker. Igen blev det ikke til en dansk sejr, men fjerdepladsen rækker også for 'mortendex', som tager 4.669 dollars med sig på den placering.

I The Hot $11 var bedste dansker 'Hoegh93', som kunne se sig selv slået ud på femtepladsen. Den placering giver 1969 dollars.

Sidst, men ikke mindst, har vi 'ManiacRazors' fremragende sejr i The Big $162. Her tog Jens Hansen spillet hele vejen, og han endte med sejren og de 114.000 kroner til rullen. 

Det kan du læse mere om her.

asd