Nu kommer 888 også med poker på Facebook

Det er blot en måneds tid siden, at bwin.party offentliggjorde et samarbejde med det sociale gamingfirma Zynga om at starte gambling for rigtige penge gennem Facebook.

Ikke overraskende er der flere, der vil have en bid af den enorme kage, de mange hundrede millioner af brugere på det sociale netværk udgør, og den anden spiller er allerede på banen.

Det er det britiske spillesite 888, der har fået grønt lys for at åbne for spil i Storbritannien, og i første omgang bliver det med kasino- og slots-spil i det første kvartal af 2013. Det skriver pokerfuse.com.

Senere er det meningen, at der også gennem sitets pokerdel 888poker skal tilbydes spil om rigtige penge. Her oplyser firmaet, at der er planer om at lancere "senere næste år."

888 er det femtestørste pokerfirma på verdensplan vurderet på cashgames, og det er især på hjemmebanen i Storbritannien, at den popularitet er synlig. Det er derfor stadigvæk tvivlsomt, om det bliver muligt for danske spillere.

asd