'RasA' til bords med stor tysker

'RasA' til bords med stor tysker

Der bliver knald på fra starten af Dag 3 ved EPT Prag, hvor Rasmus Agerskov er kommet på samme bord som turneringens næststørste stak.

Rasmus Agerskov går til Dag 3 ved EPT Prag med en stak på 219.000. Og den fine størrelse skal udnyttes på et bord, der består af en blanding af rutinerede og mere ukendte spillere.

Blandt andet finder vi tyske Martin Hanowski på bordet. Han er før spilstart nummer to i turneringen med sin stak, som er mere end dobbelt så stor som Agerskovs. Hanowski sidder med 484.000.

Også Maxin Panyak er med ved bordet. Russeren, som blandt andet vandt et sideevent ved sidste års WSOPE har kun 77.300, så her er nok lidt lir i vente. Og så er der lagt op til lidt skandinavisk fight, når svenske Andreas Berggren også sætter sig til bords med Agerskov. Svenskeren, som vandt Swedish Open Poker Championship i 2010, sidder med 211.900.

Engelske Thomas Middleton, som har vundet tæt ved en million dollars i liveturneringer, sidder også med. Han har 59.300. 

Så det er virkelig tid til, at Rasmus Agerskov finder sine spots. Vi hepper med, når turneringens sidste dansker går ud for at forsvare de rød-hvide farver fra kl. 12.00.

Her er Bord 10:
Malte Monning 168,000
Ivar Vendelin 95,600
Martin Hanowski 484,000
Maxim Panyak 77,300
Mariusz Klosinski 233,600
Rasmus Agerskov 219,000
Andreas Berggren 211,900
Thomas Middleton 59,300

asd