Mickey Petersen og Jungleras tæt på nattesejre

Mickey Petersen og Jungleras tæt på nattesejre

Danskerne holdt sig væk fra de helt store cashes i løbet af natten ved den virtuelle filt. Men alligevel kan der ikke ses bort fra både sejr, finaleborde og stjernestøv.

Og nattens størster cash på PokerStars kom på The Big $8.80, hvor 'doktorbrygz' var med. 

Han spillede sig på finalebordet, og han spillede sig hele vejen til heads-up-dramaet i et enormt felt på hele 6157 spillere.

Men spillet rakte desværre ikke til en sejr i sidste ende, og dermed må 'doktorbrygz' tage til takke med andenpladsen og 5.738 dollars. Det svarer til 33.000 kroner.

En sejr fik vi til gengæld i The Big $4.40. 'smoker1984' brugte ti timer på at få sagerne afgjort, og i sidste ende løb han med sejren i feltet på 6516 spillere. Heads-up med tyske 'b1gusD1ckus' indgik de to spillere en deal, som sikrede hver man 50 procent, dog lige med 200 dollars sat til side til vinderen. 

Hver spiller fik 3.420 dollars for det, og dermed fik 'smoker1984' altså 3.620 dollars for sejren, svarende til små 21.000 kroner.

En sejr fik vi også i The Hot $22. Her var det 'DAVIRAGI', som kunne kippe med dannebrog efter at have besejret 1113 andre spillere.

Godt nok fik australske 'victory715' flest penge med sig, rundt regnet 600 dollars mere end danskeren, men 'DAVIRAGI' tager 3.051 dollars og officielt en sejr med sig fra turneringen.

Mickey P. og Jungle med helt fremme
Store danske profiler tittede frem i løbet af natten.

Således lykkedes det Mickey 'mement_mori' Petersen at nå rigtigt dybt i $109 NL Hold'em, en turnering med mulighed for et enkelt re-entry.

Desværre måtte Mickey Petersen se sig ude, da den endelige afgørelse på turneringen faldt. Han fik en tredjeplads, og det giver et boost på 2.697 dollars til stakken.

Også Rasmus 'Jungleras' Nielsen gjorde god figur i løbet af natten. Han kom på femtepladsen i $22 NL Hold'em (1R1A) med 25.000 i garanteret præmiepulje. Som nicket 'Hattenaf' gik han hjem fra den turnering med 1913 dollars for sin placering i feltet bestående af 699 spillere.

'pokerpotten' tog sig i løbet af natten af andenpladsen i $11 NL Hold'em med 7.500 dollars i præmiepulje. Det fik han 1174 dollars for.

Til gengæld skal danskerne ikke prale af præstationerne i det enorme PokerStars-tirsdagsflagskib 'Super Tuesday' med et buy-in på vanvittige $1050. Her kom nemlig ikke så meget som en eneste dansker i pengene.

asd