Vinderen af World Series of Poker Main Event, Greg Merson, har al mulig grund til at fejre sig selv. Mandag kunne han nemlig erklære, at han har været stoffri i et år.
Det var en rørt Greg Merson, der for en god måneds tid siden vandt WSOP Main Event. Sejren kom som kaldet efter en tid, hvor Merson havde kæmpet meget med sig selv og med sit stormisbrug.
Dengang fortalte han endda, at han var heldig med stadig at være i live. Men for et år siden tvang Merson sig selv til at gennemgå en kold tyrker i Las Vegas.
Det lykkedes Merson. Han afviste endda at fejre sin WSOP-sejr med så meget som et enkelt glas alkohol.
"Clean and serene for one year today #abovetheinfluence," skrev Merson mandag på sin Twitterprofil.